Klædt i hænder

Havet er urolige fingre.

Fingerspidser støder sammen. Små klokker

af hud. Lussinger af salt.

Vinden er

klapsalver i bladene og i grenene:

deres håndfladers kærtegn som taktile floder.

 

En hånd åbner sig ved diamanter,

en hånd lukker sig idet den knuger en appelsin:

dag og nat:

cyklus af næve og håndflade.

 

Lydene skifter hænder, og deres fingre

spiller på trommer trommehinder.

Fuglene er vinde af hænder.

Træerne er fingre af himmel.

Himlen er en håndryg af brillante negle.

Neglene er af universet.

Universet er en sort hånd

med bannerbevægelser

som udvider sig

udvider sig,

og søger i bunden af uendeligheden,

ingen verdens ting.

 

Naturen

er en nøgen hånd af vand.

Folket

er en hånd med en uldvante.

Byen er en latexhandske:

Vand uld latex, 40 graders hud, 40 graders blod,

Klimatisk SUDECK.

 

En hånd ender ved fødderne

og begynder ved hænderne;

den folder sig sammen

og den åbner sig,

den forskyder sig ved en svingning af fingre:

således vores krop:

dens navn truer enhver hånd:

uh! Hånd.

 

Barndommen er en hånds genskær. Puberteten

en svampet hånd. Modenheden er en hånd.

Alderdommen en klodset hånd. Og døden

griber ikke længere tingene.

 

Sex er en omfavnelse af hænder:

din krop er en forlængelse af mine hænder

dine hænder er en forlængelse af min krop.

 

Smerten er en knuget næve af hvide fingerspidser.

Kærligheden er en lukket næve af røde fingerspidser.

 

Verden er en dragt af hænder.

 

Fastgøre hukommelsen,

fastgøre landskabet,

gnide dine læber,

slå hjerterne og brække knoerne,

erkende ilden

hudens brandsår,

se årenes klo.

Tælle fingrenes skridt

og styrte ned i

en plage af forvridninger.

Vride en tåres spasme.

Fortære en gren af bitre negle.

Se årenes klo.

Tørre den præcise forms brusk,

ilte den

mens livet berøres

mellem ligtorne og hårdheder.

Være i Guds hånd

uden at kunne tælle hans fingre.

 

Verden er en dragt af hænder

med en krop fuld af stumpede lemmer.