Kunstnerne

Under jordens skørter

Under tiden

I nervernes intimsfære

berøres rytmen

søges rimet

gennem spyttets konvektion

gennem vævenes konduktion

gennem driftens stråling

Rytmen bliver rund

Uden punktum eller komma

Og tøjet falder

Uden ende eller begyndelse

Fødes fantasien

Objekterne bliver objekter

Vinduet blindt af åndedrag

Væggene bliver snurretoppe

Bilen krymper

Sengen flyder

Penslen tier

Noden eksploderer

Og der skabes en kunstart to kunstarter tre kunstarter

Ny natur

Slanger med rødder

Ankre med arme

Skibe med hofter

Og ud af øjnene vokser der grene

adjektiverer hvert minut hvert århundrede

Eksilerende normerne

knæler formerne

En krop to kroppe tre kroppe

Hjerteslagene forfølges

Læberne kolliderer

Brysterne kolliderer

Kønsorganerne kolliderer

som snegle som møl

som møl som indespærrede

Geometrien affyres

med et træt blik i munden

og af munden fødes et pust

og af pustet fødes åndedraget

og af åndedraget et digt

og af digtet et maleri

og af maleriet en node

og af noden et tik tak

og af tik takket kønnene

og af kønnene brystet

af brystet munden

og af munden et vækkeur

i venten

på den sidste endorfin vi har tilbage

Og så frembringes der

Som et ufrivilligt øjenlåg

En svimmel violin

der pakker kroppen ind i pentagrammer

et skrig to skrig tre skrig

Skrigene forfølges

Neglene

Fødderne

Arrene rejser sig

To enøjede

der udgør en krop af øjne

To enarmede

der udgør en krop af arme

Vibrerende som strenge

Det nye rim er ankommet

og den lydløse node

Kroppene i natten

sveder historiens soul.