Crash

Ved du

at du om mindre end et minut vil smadre mod

elmasten.

Ved du

at du bør sænke farten.

Ved du

at alle din venindes illusioner vil splintre

mod glasset,

at du vil se hendes øjne pumpet op med sort morfin

som to kopper kaffe der udspionerer sukkerets glans,

at du vil fortære hendes hånd, der knuger

om tomhed og onyx,

du vil se hende

pakke kufferterne

i sårene,

og du,

som løber rundt i cirkler af ubevægelighed,

vil skrige døvhedens blødninger.

Du ved det,

men du vil fortsætte mod elmasten

som voldtægtsforbryderen der søger sin vredes

centrum

og du vil smadre ind i den som når intet

pludselig er noget.

Der vil ikke være nogen hæse sirener

heller ingen hvide kitler stivfrosne af eksistens,

fordi det mest alvorlige ved dine ulykker er,

at i kærlighed,

er det eneste der redder sig,

livet.